Effektivitet, innovation og godt arbejdsmiljø opstår ikke ud af den blå luft

BRUG DE TO BØGER OM TEAM CULTURE

Ønsker du selv at udvikle jeres team ud fra Team Culture Modellen?
Så kan du kan finde hjælp i disse to bøger.  

”Teaming – Håndbog i teamledelse” fra 2019 præsenterer den nye tilgang til teamudvikling, hvor fællesskabet og teamkulturen er i fokus. Den introducerer begrebet ”teaming”, som betyder at spille hinanden gode på tværs af forskelle for at skabe resultater. Bogen giver bud på, hvordan man skal forstå de menneskelige dynamikker i teams, så man kan finde teamets skjulte potentiale. Team Culture Modellen præsenteres, og er den gennemgående ”sorteringskasse”, som I kan bruge til at afgøre om jeres aktuelle teamkultur styrker eller hæmmer opgaveløsningen. Modellens fire kulturer bliver et nyt sprog, så I trygt kan tale om samarbejdet som det fælles, I har skabt sammen og dermed også kan ændre. 

Bogen henvender sig til ledere og deltager i alle typer teams, og indeholder cases og 38 redskaber. Fx redskaber til at udvikle teamkulturen i den opsøgende retning og til at gøre arbejdskulturen fleksibel, så den passer til de skiftende opgaver. 

På bogens hjemmeside kan du læse udpluk af bogen, hente Team Culture Modellen og få materiale til mange af redskaberne, så det er nemmere at bruge håndbogen i jeres team.

 

”Projektteaming – samarbejde er projektlederens vigtigste redskab” er fra 2021, og præsenterer en samlet tilgang til at håndtere de uforudsigelige dele af projekter, som komplementerer den klassiske projektstyring. Under komplekse vilkår er det nødvendigt at samarbejde og ”teame op” med mennesker med forskellige synsvinkler, og det er helt afgørende at skabe en konstruktiv kultur, der styrker projektet i de forskellige samarbejdskonstellationer. Team Culture er den gennemgående model til at afklare kvaliteten af samarbejdskulturen, og til at pege på konkrete måder at kvalificere samarbejdet på, så de vigtige ressourcer kommer bedst i spil gennem projektets forløb.

Bogen henvender sig til ledere og deltagere i alle typer projekter og indeholder handlingsorienterede modeller, genkendelige cases og 22 redskaber. Bl.a. til hvordan man forandre et teams grøftegravende eller udglattende kultur til at blive mere konstruktiv, så teamet kan præstere nytænkning og innovativ udvikling. 

På bogens hjemmeside kan du hente slides med pointer til de enkelte til kapitler, og materiale til at arbejde med bogens 5 store cases. Bogen er velegnet til undervisningsbrug.